Berner Sennenhunden er en landhund af gammel herkomst.Den blev holdt som vagt, træk og drivhund i Voralpen området og dele af Mittelland omkring Bern. Efter landsbyen og kroen Durrbach ved Riggisberg, hvor denne langhårede, trefarvede gårdhund var særlig almindelig, fik den sit oprindelige navn " Durrbachler ". Efter at sådanne hunde i 1902, 1904 og 1907 var blevet vist på udstillinger, sluttede nogle opdrættere fra Burgdorf sig sammen i november 1907 for at renavle racen. De grundlagede " Den Schweiziske Durrbach Klub " og opstillede en racebeskrivelse.Ved et skue i Burgdorf i 1910, hvortil mange af egnens bønder mødte op med deres Durrbachler hunde, blev 107 hunde fremført, siden da erhvervede racen i lighed med de øvrige Schweizer Sennenhunde nu med navnet Berner Sennenhund.
I dag er Berner Sennenhunden, takket være sin attraktive trefarvede pels og sin evne til at tilpasse sig, kendt og elsket over hele verden som familiehund.
Vi, der ejer en Berner Sennenhund ved, at den har endnu flere fortrin. På grund af dens rolige og venlige væsen er den en ideel familiehund med sin kærlighed til børn, der til tider grænser til det utrolige. Når den er udvokset, er dens bevægelsestrang ikke særlig stor. Den vil dog gerne gå ture, også meget lange ture, men den behøver det ikke. Berner Sennenhundenes trofasthed er legendarisk og overgåes næppe.
Jeg vil gerne slutte dette lille tilbageblik med et uddrag af en beskrivelse, som blev skrevet af professor Albert Heim: Alle Berner Sennenhunde er uden falskhed, behagelige og gode hus og familiehunde, som næppe overgås af andre racer. Hengivenhed, trofasthed, årvågenhed og forståelse udmærker dem. En Berner Sennen synes mig at være den kønneste hund, der overhovedet findes.



